Sensolin gulve | Vådrum og bad | Regler om vådrum

Vådrums regler

Vær opmærksom på:
De nye vådrumsregler. Der er blandt andet kommet nye regler for, hvilke materialer, du må bruge i vandbelastede rum. Overholdes de ikke, kan du risikere vandskader i de bagvedliggende konstruktioner. Og så er der ingen vej udenom, arbejdet må gøres om.

De nye regler

De helt nøjagtige regler kan selvfølgelig ikke gengives her, så du bør få fat i pjecen fra Statens Byggeforskningsinstitut SBI-189. En af ændringerne er, at du ikke længere må beklæde vådzoner med glasvæv, men kun med fliser eller vinyl uden samlinger. Samtidig anbefales det, at der monteres en MK-godkendt vandtæt membran og bruges en MK-godkendt fliseklæber og fugemasse. De nye regler gælder, hvis du skal bygge nyt eller renovere.

Hvad er et vådrum?

Et vådrum er et rum med afløb i gulvet - det vil sige badeværelser og evt. bryggers. I et sådant skal både gulve og vægge beskyttes ekstra mod vand for at undgå skader. I vådrum skelnes mellem våde og fugtige zoner afhængigt af, om området (zonen) er i direkte berøring med vand eller ej. Disse zoner skal behandles forskelligt.

Hvor går zonerne?

Gulvet er altid vådzone, selv den del af gulvet, der er længst væk fra f.eks. brusenichen. På tegningerne kan du se, hvor langt ud den vandtætte membran skal række fra brusekabine, bruseniche med vinger, badekar og håndvask. vådrumslinier

Vandtæt

En vådzone skal gøres 100% vandtæt, inden der monteres fliser. Selv om vægge af tegl, letbeton og beton opfattes som vandtætte i sig selv, kan der alligevel komme fugtskjolder på væggene ind mod baderummet, efterfulgt af skimmelsvampe og dårlig luft. Derfor anbefales det, at du også sikrer disse vægge med en vandtæt membran. I fugtig zone kan du montere fliser uden vandtætning, da det er tilstrækkeligt med en vandafvisende overflade.

Mulige skader

De fleste fugtskader opstår ved rørgennemføringer, samlinger i hjørner og overgang væg/gulv og gulvafløb. Derfor skal du være ekstra opmærksom disse steder. Medmindre vandet allerede er trængt igennem til værelset ved siden af, kan du ikke med det blotte øje se, om der er utætheder. Ved mistanke om vandskader, er du nødt til at lave hul i væggen for at kontrollere, om der er fugt.

Regler

Når man ændrer gulvet i sit badeværelse, skal man i første omgang være opmærksom på, at man ikke ændrer på omliggende konstruktioner. Man skal være opmærksom på reglerne for brandbeskyttelse, der knytter sig til underliggende konstruktioner og lofter.
Et korrekt udført vinylbeklædt gulv opfylder reglerne for vådzoner m.m. Vinyl lægges normalt på støbte eller pladebeklædte gulve.


Arbejde med vinyl kræver autorisation.
Sensolin opfylder alle krav.

Du kan læse mere om reglerne for vådrum og hvilken krav der stilles ifølge bygningsreglementet BRS-98 her...Eller... her
Sensolin Tømrer og gulvfirma ivs .. Voldgade 9. 4760 Vordingborg direkte nummer:40 46 62 76 *
Copyright © 2007 Sensolin - All rights reserved ---Se.nr 35569855